Ny solfangerteknologi

Ny teknologi baner vejen for grøn omstilling hos Brønderslev Forsyning

Brønderslev Forsyning havde en vision om at producere fjernvarme ved hjælp af solenergi. Den er nu realiseret i et nyt banebrydende anlæg. For første gang idriftsættes et biomassebaseret Organic Rankine Cycle-anlæg, der i kombination med et solvarmeanlæg kan udnytte ny teknologi på en spændende og grøn måde. Siemens er samarbejdspartner og leverer teknologi samt avanceret software til anlægget.